Læg en slagplan

Få et fælles sprog for kommunikation og markedsføring

I mange virksomheder er kommunikation og markedsføring lidt for tilfældig. Årsagen er, at ledere og medarbejdere alt for sjældent tager sig tid til at drøfte med hinanden, hvad de egentlig vil.

Måske kender du det fra din egen virksomhed:

  • At budskaberne stritter i mange retninger?
  • At I ikke helt ved, hvilke kanaler, der skaber ordentlige resultater?
  • At I glemmer at drøfte med hinanden, hvordan I bedst tiltrækker nye kunder – og holder de nuværende tilfredse?
  • At I gerne vil inddrage jeres egne fagspecialister, men ikke får det gjort i en travl hverdag?

I RETNING slagplan indgår en givtig personaledag, hvor I får tid til vigtige diskussioner med hinanden. I får desuden ny viden samt en ’slagplan’, som I fremover kan lave målrettet kommunikation og markedsføring ud fra.

Konkret slagplan

RETNING slagplan er et kort og målrettet forløb for små og mellemstore virksomheder. Det udpeger retningen for jeres fremtidige kommunikation og markedsføring, så I ikke mere er i tvivl om, hvad I vil og skal.

I får hjælp til vigtige indbyrdes diskussioner om, hvem I vil kommunikere til – og hvordan I vil gøre det.

På en fælles personaledag / workshop udvikler I sammen en individuel opskrift med de ingredienser, der skal være i netop jeres virksomheds kommunikation og markedsføring.

Efter workshoppen laver jeg en visuel og konkret oversigt, der tydeliggør jeres diskussioner og konklusioner. I får dermed en fælles ’vejviser’, I som kolleger kan tage udgangspunkt i, når I fremover træffer beslutninger om kommunikation og markedsføring.

 

Tilpasses jeres behov

Forløbet tilpasses behovene hos jer, så der arbejdes med de temaer, I har brug for at afklare. Eksempelvis:

  • Målgrupper med afsæt i Emotionelle Kundetyper (forskningsbaseret segmenteringsværktøj)
  • Den digitale kunderejse og stillingtagen til kanaler
  • Fundamentet for marketing automation
  • Forretningsmodel relateret til kommunikation
  • Værdigrundlag (Mission, vision og værdier)
  • Udvikling af persona (Med afsæt i emotionelle kundetyper)
  • Budskaber og salgsargumenter
  • Bæredygtighed og verdensmål (udbydes fra efteråret 2023)

Workshoppen giver jer ny, fælles viden, der er relevant for ledelse, sælgere samt kommunikations- og marketingmedarbejdere. Men også for andre fagpersoner, så I får et fælles sprog på tværs af virksomheden; fx om produktudvikling, kundeservice og salg.

Digitalt salg kræver en tydelig slagplan

Det er ikke ’bare lige’ at lave kommunikation og markedsføring, som appellerer til de kunder, du og din virksomhed gerne vil nå.

I skal sende signaler, der harmonerer med det, I gerne vil sælge. Men ofte er kunderne på udkig efter noget andet, end virksomhedens ledelse og medarbejdere tror. For kundernes digitale adfærd kan være svær at regne ud. Derfor er det vigtigt, at du og dine kolleger kender de budskaber, som overbeviser kunden om, at hun eller han skal købe noget.

Hvis I ikke er dygtige nok til at servicere kunden digitalt, så risikerer I, at jeres konkurrent er det. Og det er et større problem, end det var ‘ i gamle dage’. For i dag er konkurrenten kun et klik væk, når kunder på egen hånd er på udkig efter en vare eller en dygtig leverandør.

Sæt en dag af til at drøfte kommunikation og markedsføring – og træf vigtige valg

Heldigvis har I allerede masser af viden, som I kan gøre brug af. Men måske skal I bruge lidt tid på at finde den frem, og blive enige om de bedste budskaber? Med RETNING slagplan sætter I en dag af til at tage vigtige diskussioner om kommunikation og markedsføring. Ledere, konsulenter, teknikere og andre specialister deltager sammen med sælgere, marketingkoordinatorer og hvem der ellers vurderes at være de oplagte deltagere i lige netop jeres virksomhed.

Jeg faciliterer dagen og sørger for at opsamle essensen af jeres diskussioner. Efter workshoppen leverer jeg en grafisk oversigt, der tydeliggør de konklusioner, som I finder frem til. På den måde kan I fastholde jeres fælles viden og bruge den grafiske slagplan som afsæt for jeres fremtidige arbejde med kommunikation, markedsføring og salg.

Arbejd systematisk

I en hverdag fyldt med drift og deadlines, forsømmer ledere ofte at afsætte tid til at tale med hinanden om, hvordan virksomheden bør fremstå for omverdenen.

Kommunikation og markedsføring, som skal understøtte salget, risikerer at blive venstrehåndsarbejde.

I praksis løses opgaverne ofte lidt tilfældigt, alt efter hvad marketingkoordinatoren, kommunikationsmedarbejderen eller de faste leverandører har erfaringer med.

Men I risikerer forkerte løsninger, fordi medarbejderne umuligt kan kende til alle de komplekse erfaringer, som virksomhedens ejer og ledelse har gjort sig gennem mange år.

Hvis I vil sælge mere, og gøre virksomheden kendt hos målgruppen, er det nødvendigt at arbejde systematisk og strategisk med kommunikation og markedsføring – på tværs af afdelinger.

Træf beslutninger

RETNING slagplan er et forløb, hvor jeg hjælper jer med at få styr på fundamentet for virksomhedens eksterne kommunikation.

Sammen diskuterer vi, hvad der er unikt for netop jeres virksomhed, og vi afdækker, hvordan I bedst slår dørene op for de målgrupper, som I vil nå.

I investerer en dag, hvor I sammen kan træffe centrale beslutninger. På den måde får I fundamentet på plads, inden I beslutter, om I skal lave en ny hjemmeside, skrotte messerne eller annoncere på Facebook – alt efter, hvad der passer til netop jeres målgruppe. 

Deltagerkredsen fra jeres virksomhed afhænger af, hvilke erfaringer I indtil nu har gjort med at bruge kommunikation som løftestang for jeres salg.

Det kan fx være ejer / adm. direktør i samarbejde med ledergruppe og udvalgte nøglemedarbejdere. Det er ofte oplagt at inddrage sælgere og fagspecialister.

Proces – RETNING slagplan

√ Indledende møde med tovholder / bestiller. Flere kan evt. deltage. Vi drøfter virksomhedens situation og aktuelle udfordringer.

√ Herefter tilrettelægger jeg en workshop/personaledag, som tager udgangspunkt i jeres kommunikationsmæssige udfordringer og muligheder. Temaerne kan fx være målgrupper (fx emotionelle kundetyper og personas), budskaber eller den digitale kunderejse.

√ Workshop afvikles. Varighed: Ca. 5-6 timer. Her deltager typisk 3-8 ledere og nøglemedarbejdere, afhængig af virksomhedens størrelse. Hvis I har en lille organisation, anbefaler jeg at inddrage relevante samarbejdspartnere. Lad os drøfte, hvem det kan være.

√ Efter workshoppen laver jeg et grafisk oplæg; jeres unikke slagplan, som typisk er på cirka fire sider. Her fremgår detaljeret info om jeres kommunikation, så I fremover har et fælles visuelt overblik, der kan blive jeres rettesnor i hverdagen.

√ Præsentationsmøde, hvor jeg fremlægger oplæg, som vi sammen diskuterer.

√ Jeg færdiggør den grafiske slagplan, og sender den til jer.

I har nu en synlig plan, der opsamler essensen af de diskussioner og konklusioner, som I sammen har truffet. Samtidig har I fået ny, fælles viden, som I kan sætte i spil, og dermed forbedre jeres kommunikation, markedsføring og salg. 

Intensivt forløb

I mange virksomheder overlades kommunikations- og marketingmedarbejdere for meget til sig selv. Virksomheden får ikke optimalt udbytte af deres faglighed, fordi hverdagens travlhed forhindrer, at viden og erfaringer deles på tværs af fag og afdelinger.

RETNING slagplan er for små og mellemstore virksomheder, som vil arbejde professionelt med kommunikation. Sammen bruger I en dag på at tage vigtige diskussioner med hinanden om, hvordan I fremover bør kommunikere og markedsføre.

Viden som sættes i sving

Ved at bruge en ekstern facilitator, får I ny viden – og besøg af en person, som stiller andre spørgsmål, end I plejer at stille jer selv. Dermed får I nye vinkler på, hvordan I kan arbejde med kommunikation, markedsføring og salg.

Mit mål er, at I får nye indsigter, som I kan bruge her og nu. For små og mellemstore virksomheder har sjældent tid til omfattende strategiprocesser. Og hvis I har – så er det ikke hos mig, I skal handle. Så vil jeg hellere pege videre mod de større konsulenthuse.

Pris og forløb

Prisen på RETNING slagplan afhænger af antal deltagere.
Hvis I er op til 8 personer, er prisen 24.000 kr. + moms og dækning af transporttid og -udgifter. (495 kr. pr. transporttime + statens km-takst)

Prisen pr. deltager, udover otte, er 1.200 kr. pr. person. Der kan max være 15 deltagere. Ved flere, afvikles forløbet i hold over nogle dage.

Prisen dækker:

  • Indledende møde med tovholder / bestiller. 
  • Workshop med udvalgte deltagere fra virksomheden.
  • Oplæg til grafisk slagplan (ca. fire sider)
  • Præsentationsmøde.
  • Evt. tilrettelse af grafisk slagplan.

Workshop skal foregå fysisk hos jer eller på ekstern lokation. Øvrige møder kan evt. afvikles online; det er op til jer.

Klar til en snak om slagplan?

Du er altid velkommen til at kontakte mig.

Så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe din virksomhed til mere synlighed og øget salg. Det kan være i form af RETNING slagplan, som er beskrevet på siden her. Men vi kan også drøfte dine overvejelser om, hvordan I pt arbejder med kommunikation, markedsføring og salg.

Ring til mig på tlf. 23 11 50 20

Eller send en e-mail på birgitte@retning.dk

Du er også velkommen til at booke et online møde i min kalender

Kommunikationsstrategi og slagplan

Struktureret og erfaren kommunikationsrådgiver

Min erfaring stammer fra mere end 20 års arbejde med små og mellemstore virksomheders forretningsudvikling, kommunikation og markedsføring.

Jeg har lavet kommunikationsstrategier for virksomheder i tekstilbranchen, træ- og møbelindustrien, byggeriet, sundhed, produktion og it.

Desuden løser jeg opgaver for videns- og forskningsinstitutioner og er censor på videregående uddannelser. Jeg har derfor meget teori og praktik med mig, som din virksomhed kan nyde godt af.   
Birgitte Iversen, kommunikationsrådgiver

Du undersøger stensikkert meget, inden du køber et nyt it-system eller en maskine til produktionen.

Men er du lige så grundig omkring kommunikation og markedsføring?

Her fortæller jeg, hvorfor det med en strategi bliver lettere at vælge kanaler og fortælle dine medarbejdere og leverandører, hvordan de bedst hjælper netop din virksomhed med at blive synlig.

RETNING slagplan er et fælles sprog for små og mellemstore virksomheder som

√ Skyder i alle retninger, når det gælder kommunikation og markedsføring – fordi de mangler en plan, som alle er enige om at følge.
√ Er i tvivl om, hvad de skal gøre, og derfor træffer tilfældige og forkerte beslutninger.
√ Vil tage sig tid til at skabe en fælles forståelse for, hvor virksomheden skal hen, så marketingsmedarbejderen ikke står alene med centrale beslutninger.
√ 
Vil være mere synlige for sine målgrupper og sikre en rød tråd i signalerne til omverdenen.
√ Ønsker et konkret visuelt overblik, som tydeliggør, hvordan I fremover kan arbejde med kommunikation og markedsføring.

”Samarbejdet med Birgitte Iversen fra RETNING har ført til et professionelt kommunikationsudtryk, der efter vores ønske adskiller sig fra det normale i branchen. Birgitte har fra starten forstået, hvad vi ville, og i hele processen været med til at sikre, at vi nåede vores mål; at få en skarp profileret kommunikationsstrategi.”

Niels Erik Petersen, Grundlægger og partner, SolutionHouse

”Samarbejdet med RETNING har betydet, at vi kan samle vores fulde energi og engagement om den psykologfaglige opgave. Vi har nu en kommunikationsplan, som sikrer, at vi alle husker at gå i samme retning.”

Marianne Schøler, psykolog og ejer af UngLiv.dk

”Forløbet har været meget udbytterigt og tiden er givet godt ud. Vi er blevet synlige for dem, vi gerne vil nå, og den nye profil har også gjort det lettere at rekruttere nye, dygtige medarbejdere, som kan bidrage til vores fortsatte vækst.”

Jacob Ryssel, CEO, Andersen & Stender A/S

”Birgitte kom med den værdifulde faglighed, som vi manglede på vores rejse mod at blive mere målrettede og relevante i vores kommunikation. Den teoretiske og praktiske viden, hun kom med, bruger vi i dag aktivt i vores arbejde. Birgitte er meget behagelig at arbejde sammen med, og jeg kan varmt anbefale hende til andre virksomheder“.

Lars Glowienka, CSO, kaastrup|andersen a/s

 

”I Silkeborg Kommune har vi flere gange samarbejdet med Birgitte Iversen om forretningsudvikling mm. for lokale virksomheder. Jeg har systematisk evalueret virksomhedernes tilfredshed med de konsulenter, vi har brugt, og de var hver gang super tilfredse med den rådgivning de havde fået af Birgitte, som hver gang har været meget velforberedt og formået at tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds unikke udfordringer og muligheder.”

Jeppe Keller, Specialkonsulent, Silkeborg Kommune  

Skal vi tage en uforpligtende snak om et godt samarbejde?

Så ring på 23 11 50 20 eller send en e-mail til birgitte@retning.dk

Kontor Jylland:
co-work | Bæredygtig Herning
Gl. Skolevej 1, 2. sal
7400 Herning

Mødeadresse Sjælland:
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg

Email info@retning.dk

Tlf 23 11 50 20

CVR 30 10 82 80

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. RETNING forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.