Er du freelancer? Så lav fakturering uden cvr-nummer

Efter 17 år med cvr-nummer, har jeg besluttet at droppe det. I stedet bruger jeg Factofly, og sparer tid og penge på administration og revisor.

Da jeg blev selvstændig i 2007, oprettede jeg et cvr-nummer. Det var det eneste rigtige i en årrække, hvor jeg havde bureau og udviklede en virksomhed. Men i 2017 ændrede jeg min forretningsmodel. Jeg ville være en fri fugl uden ansatte, fast kontor osv. Kort sagt have en solo-konsulentforretning, hvor jeg kunne fokusere maksimalt på det, jeg brænder allermest for: Kommunikation.

I årene efter steg de digitale muligheder – og sammen med dem lysten til at udvide min frihed yderligere. Jeg kombinerede hjemmekontor med jyske baser i Kongeremisen, Unit One og Bæredygtig Herning.

Samtidig forfulgte jeg en drøm om at komme mere til København, fordi jeg higede efter storby og muligheden for at deltage i flere faglige arrangementer samt dyrke et netværk af journalister og kommunikatører, som jeg ellers kun sjældent så.

Derfor lejede jeg mig fra 2021 ind i kontorfællesskabet La Oficina på Frederiksberg, hvorfra jeg arbejdede cirka en uge pr. måned. Det fungerede rigtig godt – ja, der var ligefrem en, som skrev en klumme om det: Man lever det liv, man har fantasi til  v/ Therese Waltersdorff

Fakturering uden cvr-nummer

Samtidig skruede jeg op for interim-opgaver, hvor jeg rykkede ud til kunder i kortere og længere perioder. Fra 2024 til 2026 er jeg kommunikationsansvarlig for et ambitiøst treårigt EU-program om cirkulær økonomi: Closing Loops, som er en del af Lifestyle and Design Cluster, der har kontorer i Herning, Aarhus og København. Opgaverne passer perfekt til at være ‘digital nomade’ rundt omkring i Danmark, og samtidig ekstremt meningsfyldte, da de snor sig omkring de små og mellemstore virksomheder, jeg i mange år har kommunikeret for og med.

Men pludselig er mit behov for at skrive fakturaer ikke længere så stort, så nu kommer vi til pointen i dette indlæg:

Sidste år opdagede jeg Factofly, og gav mig til at eksperimentere med det. Efterhånden gik det op for mig, at et cvr-nummer er unødvendigt, når man som jeg har ’been there – done that’. Jeg skal ikke igen have ansatte eller booste en virksomhed. Jeg vil nyde livet som fri kommunikatør, der kan tjekke ind i de organisationer, jeg finder meningsfulde. Det kan være i et treårigt cirkulært program som nu, eller ved at sende fakturaer på en konsulent-, kursus- eller interim-opgave, når jeg har det behov.

Med Factofly kan jeg koncentrere mig om at levere min faglighed, og jeg behøver ikke at spekulere på moms, årsregnskab eller revisor.

Kommer jeg til at betale for meget i skat? Tjah, det gør jeg nok, for jeg kan ikke længere trække udgifter fra. Omvendt er mit behov som konsulent stort set kun en computer plus udvalgte digitale abonnementer. Det betaler jeg gerne selv, hvis jeg slipper for administrativt bøvl.

Samtidig er jeg også et sted i mit liv, hvor jeg fokuserer på arbejdsglæde og frihed. Hvis du vil give den gas med stor udvikling af egen virksomhed, tror jeg bestemt ikke, at Factofly er løsningen.

 

Er Factofly mon noget for dig?

Jeg tror, at mange andre konsulenter, kreative freelancere mv. også kan have fordele af Factofly, så derfor gennemgår jeg herunder de fordele og ulemper, som jeg har fået øje på i min research:

 

Fordele ved at droppe cvr-nummer

Hvad er Factofly

Factofly er designet til freelancere, der ønsker at undgå besværet med et cvr-nummer. I stedet kan du bruge Factofly til at fakturere dine kunder, da platformen tager sig af alt det administrative, herunder skatter, moms og forsikringer.

 

Fakturering uden cvr-nummer

Med Factofly kan du sende professionelle fakturaer til dine kunder uden at skulle have dit eget cvr-nummer.
Du slipper for at bruge timer på bogføring eller indberetning til SKAT. Factofly tager sig af det hele, så du kan fokusere på det, du er bedst til – dit arbejde.

 

Fleksibel løn

Dine fakturaer udbetales til dig som løn, og du optjener samtidig feriepenge og sikrer dig (sandsynligvis) retten til dagpenge – vær dog obs på, at der er noget uklarhed her.
Men grundlæggende tyder det på, at du får nogle af de fordele, som lønmodtagere også har.

 

Ingen faste udgifter

Du betaler kun, når du bruger Factofly. Der er ingen abonnement – du opretter blot en bruger, og indberetter, når du har en kunde, som skal faktureres.

 

 

Ulemper ved at droppe cvr-nummer

Omkostninger pr faktura

Factofly tager en procentdel af fakturaen som betaling for deres service. Måske bliver denne omkostning højere end udgifterne til selv at håndtere administration og regnskab. Her skal du derfor overveje, om det er penge eller bøvl, der vejer tungest for dig?

Ingen direkte kontrol over fakturering og administration

Med Factofly overdrager du kontrollen over fakturering og administration til en tredjepart. Hvis du foretrækker at have fuldstændig kontrol over økonomi og kundehåndtering, er det måske ikke sagen for dig.

 

Begrænset skatteoptimering

Når du driver en virksomhed med cvr-nummer, har du flere muligheder for at optimere din skat ved fx fradrag på driftsomkostninger og investeringer. Med Factofly udbetales alt som løn, så der forsvinder nogle skattemæssige muligheder. Derfor har din branche og virksomhedens situation betydning for, om Factofly er attraktiv for dig.

 

Ingen mulighed for momsregistrering

Med et cvr-nummer kan du trække moms fra på indkøb til din virksomhed. Med Factofly er du ikke momsregistreret og kan ikke gøre brug af denne fordel. Hvis du – som jeg – har en konsulentforretning uden store faste udgifter, har det begrænset betydning. Men lejer du kontor ude i byen osv., kan det nok bedst betale sig at forblive medlem af momsklubben.

 

Begrænset fleksibilitet ved vækst

Hvis du planlægger at udvide din virksomhed, ansætte andre eller arbejde med større projekter, kan Factofly være mindre fleksibel sammenlignet med at have et cvr-nummer og drive din egen virksomhed. I mine første mange år som selvstændig ville Factofly ikke have været attraktivt for mig.

 

Forsikring?

Når du bruger Factofly, er du dækket af forsikring under arbejdet. Du kan med andre ord spare en erhvervsforsikring. Lige her føler jeg mig lidt i tvivl, og du bør nok tjekke op på den del, afhængig af din branche og risiko. Spørg evt. hos Factofly, som er meget serviceorienterede og hurtigt vender tilbage.

 

Kunden skal godkende opgaven

Din kunde skal godkende, at opgaven og fakturaen har base hos Factofly. Det kan gøre nogle kunder utrygge – og så bliver du det jo også. Netop her ser jeg det som en fordel, at Factofly er dansk. Jeg kan se, at de har masser af god omtale, og jeg har tjekket op på ejerskabet, så jeg føler mig selv helt tryg; alt fungerer perfekt. Men det er naturligvis en proces at få det formidlet videre til kunden.

 

Mindre erhvervsbranding

Når du har dit eget cvr-nummer, kan du opbygge et mere professionelt brand som virksomhed, hvilket kan være attraktivt for større kunder. Ved at bruge Factofly fremstår du som ansat eller tilknyttet en anden organisation. Det skal du kunne leve med, hvilket bringer mig til den næste overvejelse:

 

Rigtig selvstændig?

Der er noget over at have sit eget cvr-nummer, så måske føler du dig ikke rigtig selvstændig, hvis du bruger Factofly? Det har jeg selv tænkt over, men jeg er nået frem til, at jeg er ligeglad. Jeg ser platformen som en af de mange nye muligheder, digitaliseringen har givet os. Det er på mange måder både billigere og nemmere at være selvstændig, end da jeg startede i 2007 – netop fordi jeg bruger danske platforme som fx Factofly, EffiHub og EasyMe.

 

Prøv det

Du kan sagtens afprøve Factofly, selv om du har et cvr-nummer. Det gjorde jeg selv i starten af 2024 for at finde ud af, om det var noget for mig. Efterfølgende har jeg besluttet at gå all in, så jeg har lukket mit cvr-nummer pr. 31.12.2024. Selv om jeg rent faktisk er ansat lige for tiden, føler jeg mig mere end nogensinde som en fri fugl 🦅

 

Fast kontor eller flyverplads?

Jeg har tidligere skrevet denne artikel om mine erfaringer med at benytte fleksible kontorpladser:

Kontorfællesskab eller flyverplads? Mine erfaringer

 

Læs også denne artikel om at forretningsudvikle som soloselvstændig:

Soloselvstændig? Træn din forretningsmuskel

Kommunikationsstrategi og slagplan

Jeg hedder Birgitte Iversen. Som erfaren tekstforfatter og kommunikationsrådgiver hjælper jeg små og mellemstore virksomheder med kommunikation og markedsføring.

Siden 2007 har jeg som selvstændig hjulpet tekstilbranchen, træ- og møbelindustrien, byggeriet og produktionsvirksomheder. Jeg laver også en del for it-branchen, hvilket giver god indsigt i de valg, ejerledere skal træffe omkring digitalisering.

Velkommen til min blog – Værsgo: Læs løs 😊

Kommunikationsplanlægning – det starter med en snak

Kommunikations- og marketingmedarbejdere overlades ofte til sig selv. Deres faglighed sikrer, at opgaverne bliver løst, men det kan være svært for dem at inddrage ledelsen og den øvrige organisation. For i en travl hverdag får man ikke talt sammen om det fundamentale....

Persona eller kundetype? Sælg mere med dem

Personas og emotionelle kundetyper er rigtig gode redskaber til at få greb om marketing automation eller skabe et fælles sprog i din virksomhed. Brug dem til at øge salget ved at arbejde systematisk med kommunikation og markedsføring. Mine første kommunikations-år...

Møder skal skabe værdi – Sådan gør du

Af  Therese Waltersdorff - gæsteblogger hos RETNING 90% føler, at de minimum en gang månedligt spilder tiden på møder! Det chokerende høje tal har jeg fra en undersøgelse med 400+ erhvervsaktive respondenter, som vi gennemførte i forbindelse med tilblivelsen af...

Kommunikation for små og mellemstore virksomheder

At arbejde med kommunikation for små og mellemstore virksomheder er ligesom at være kok i en Michelin-restaurant: Man skal både have styr på den unikke opskrift (= kommunikationsstrategien) og have lyst til at hakke grøntsager og røre i gryderne (= skrive...

Nyhedsbreve – derfor skal din virksomhed bruge dem

Nyhedsbreve er en kæmpe fordel for din virksomheds kommunikation og markedsføring – men alt for få prioriterer dem Sender du nyhedsbreve? Hvis du gør: Så sender du sandsynligvis alt for få ud. Hvis du ikke gør: Så bør du komme i gang, for det er en af de mest...

Kommunikationsstrategi skabelon

God kommunikation sker ikke af sig selv. Men der er gode chancer for succes, hvis virksomheden har en strategi for, hvad den vil kommunikere – uanset om det er et stort eller lille budskab. Kommunikation og markedsføring er tidskrævende. Derfor er det vigtigt at lægge...

Apostrof – regler for, hvor den sættes

Apostrof-regler - Er du i tvivl om, hvornår og hvordan du skal bruge en apostrof? Så kig med her:   Apostrof-regler ved ejefald Ved ejefald sættes –s direkte på ordet, uden brug af apostrof: Hannes bil er blå Mandens telefon er sort   Ingen apostrof-regler...

Kontorfællesskab eller flyverplads? Mine erfaringer

Jeg har flyttet min virksomhed. Og hvem ved – måske kan du bruge nogle af mine erfaringer med kontorfællesskaber og flyverkontorer? Siden corona satte ind, har jeg afprøvet flere baser. Jeg flyttede fra et højt elsket kontorfællesskab – KONGEremisen i Silkeborg – og...

Få hjemmesiden til at adskille sig fra dine konkurrenter

Hjemmesiden er en vanvittig vigtig salgskanal. Brug den til at tiltrække kunder – frem for at kede dem ved konstant at gentage de samme budskaber som dine konkurrenter. Mange virksomheder har en tendens til at præsentere sig selv på samme måde som alle andre i...

Bæredygtige produkter skal kommunikeres korrekt

I de kommende år vil lovmæssige og etiske krav omkring FN´s 17 verdensmål vælte ind over virksomhederne. Det får stor betydning for kommunikation og markedsføring af bæredygtige produkter og ydelser. Du kender det sikkert: Dit lokale supermarked holder fødselsdag, og...

Hvad er en ghostwriter

En ghostwriter skriver på vegne af andre. Begrebet kendes fra forlagsverdenen, hvor en person - fx en erhvervsleder eller en politiker - får hjælp fra en forfatter (= ghostwriter) til at skrive en tekst. Det kan fx være en biografi eller en fagbog. Men efterhånden...

Business Model Canvas på dansk – Planet, Personer & Profit

Business Model Canvas er en metode, som gør det nemt at overskue en forretningsmodel, fordi den hjælper dig med at beskrive, designe, udfordre og udvikle din virksomhed. Modellen er meget populær, fordi den samler alle virksomhedens processer i ét billede (canvas =...

Hjælp til shitstorm

Hvad gør ledelsen, hvis en virksomhed lander i en shitstorm? Enhver krise er unik, så det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvad der er bedst at gøre. Men her er inspiration til, hvilke veje I kan gå, afhængig af shitstormens karakter.  Hvis jeres virksomhed er...

Erhvervsnetværk – Fif til de usikre

Når vi danskere er ude i erhvervsnetværk, søger vi ofte sammen med folk, som vi kender i forvejen. I stedet bør vi opsøge nogen, vi ikke har mødt før. For de er måske adgangsbilletten til en fremtidig god forretning Jeg deltog på et tidspunkt i et seminar om...

Ad eller af?

Der er en verden til forskel på, om et tog kører ad sporet eller det kører af sporet. Derfor er det en rigtig god idé at få styr på de to små ord ’ad’ og ’af’ Er du tit i tvivl, om du skal skrive ad eller af?Så er du ikke alene, for rigtig mange bytter rundt på de to...

Manualen til gode SEO-tekster

Af tekstforfatter Majbritt Lund - gæsteblogger hos RETNING 2 gode nyheder: Du kan sagtens skrive gode tekster, selv om de skal søgemaskineoptimeres. Det er ikke så svært at skrive en SEO-tekst. Det sværeste er at finde de rigtige søgeord. Derfor begynder alt...

Soloselvstændig? Træn din forretningsmuskel

Er du soloselvstændig, freelancer eller ejer af en mikrovirksomhed? Så har du mange jern i ilden. Men husk, at et af dem skal være forretningsudvikling. For ellers risikerer du at arbejde alt for meget – og tjene deprimerende lidt. Måske går du til fitness, håndbold...

Sæt hjemmesiden i arbejde 

Konvertering er ikke et ord, som kun knytter sig til lån. Det er også et afgørende begreb, hvis du vil sælge via din virksomheds hjemmeside. Selv om du måske er en god ’ansigt-til-ansigt-sælger’, så har langt de fleste virksomheder brug for at kunne sælge online....

Er du woke nok til at sikre din forretning?

For få år siden tænkte ingen over, at der blev røget smøger til et møde. Men i dag er rygning på jobbet ilde set. For ny viden skaber nye virkeligheder. Netop derfor må du ikke himle med øjnene ved tanken om en kageperson. For woke -økonomien kommer også til at kunne...

Bliv bedre til kropssprog

Kropssproget er noget af det vigtigste, når vi skal aflæse andre. Og når andre skal aflæse os. Du ved det måske ikke, men du er faktisk allerede ekspert i at aflæse andres kropssprog. Evnen får vi nemlig allerede som nyfødte, når vi skal aflæse vores forældre, og det...

Call-to-action i e-mailmarketing

Hvad er CTA ? Forkortelsen står for 'Call to action' og det bruges i digital markedsføring. Fx til email-marketing. Måske anvender du allerede selv CTA´er, når du sender nyhedsbreve ud? CTA-knapper er en essentiel del af e-mailmarkedsføring. I denne artikel får du en...

Få succes med hybride møder

RETNING har tidligere skrevet om ulemperne ved Zoom-møder kontra fysiske møder. De virker unaturlige og er udmattende for deltagerne, fordi vi ikke kan bruge vores interaktive evner. Imidlertid er der også en tredje model, der er værd at overveje brugen af:...

Zoom-møder

Under corona blev vi introduceret for en helt ny måde at omgås hinanden: Zoom-mødet. Her er sprogforskeres bud på, hvorfor Zoom-møder kan føles hårdere end den fysiske variant. Zoom-udmattelse (eng. Zoom fatigue) er et begreb, der opstod under Coronapandemien, da vi...

Udvid dit netværk gennem smalltalk

Smalltalk. Mange hader det og vil helst undgå det. Men faktisk kan smalltalk være en god mulighed for at skabe et større professionelt netværk. Denne blog handler om, hvordan du kan udvide dit netværk ved at smalltalke. Forestil dig, du er til en konference med en...

Pitch din forretningsidé

Har du fået en god idé til din forretning? Og skal du overbevise samarbejdspartnere og investorer om at hoppe med på den? Så er det godt at tænke over en pitch. Jeg giver dig her nogle simple råd, så du er klædt godt på til din pitch af din forretningsidé. Hvad er en...

Om blogging

Dette er et rigtigt meta-blogindlæg, for emnet er nemlig blogging for B2B-virksomheder. Du vil derfor forhåbentlig opleve, at de gode råd afspejles i blogindlægget selv. Lær mere om, hvordan du får succes med at skrive content til dine kunder og bliv en del af den...

Tendenser – Online markedsføring

Corona-pandemien gav nye digitale vaner – og de bliver hængende. Derfor sker der meget, når det gælder digital kommunikation og online markedsføring. Lad os kigge på tendenserne, så du kan tage stilling til, hvad du skal have fokus på i din forretning:   Du skal...

Tendenser sociale medier

Sociale medier er sandsynligvis en del af din kommunikationsstrategi. Det har mange fordele – men giver også meget arbejde. For der er hele tiden ændringer og nye tendenser, du skal forholde dig til. Du får her et bud på noget af det, som rører sig på Instagram,...

It-virksomheder i ond cirkel

It-virksomheder er kommunikationsmæssigt fanget i en ond cirkel, som hæmmer salget. Mange små og mellemstore it-virksomheder kaster sig ud i en digital tilstedeværelse uden at lave en strategi eller afsætte de nødvendige ressourcer. Det er som om de forventer, at...

Få styr på dine kunders digitale forventninger

Sociale medier skaber kun resultater for din virksomhed, hvis du har en målrettet strategi. Her er fire råd om, hvordan du skaber relevant indhold. Rådene henvender sig især til komplekse brancher; fx it-virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder opretter en...

Tekniske tekster er ikke for amatører

Er din virksomheds produkt eller ydelse kompliceret? Så skal du gøre dig ekstra umage med kommunikationen. Som fagperson er det svært at vurdere, hvad andre forstår. Sandsynligvis bruger du ord og forkortelser, som din målgruppe ikke kender. Generelt har vi det nemlig...

Adfærdspsykologi

Adfærdspsykologi kan blive din genvej til mere salg. Adfærdspsykologi handler om, hvad man GØR. Ikke det vi tænker – bevidst eller ubevidst – men det, som man helt konkret kan observere, at vi foretager os. Adfærdspsykologi udspringer af behaviorisme, som betvivler,...

Hjælp til LinkedIn

Er du (lidt) skrækslagen for LinkedIn? Hvis du synes, det er svært at komme i gang med LinkedIn, er du langt fra alene. Rigtig mange skal nemlig tage en dyb indånding, før de kaster sig ind på netop dette sociale medie. Derfor vælger nogle at få hjælp til fx opsætning...

Kommunikationsplan – sådan gør du

Kommunikation og markedsføring er tidskrævende. Med en kommunikationsplan kan du sætte opgaverne i system, så du kan løse dem så hurtigt som muligt.  Kommunikationsplanlægning.Alt for mange virksomheder arbejder ustruktureret med kommunikation og markedsføring. Det er...

Strategisk rådgivning – vær ikke din egen værste fjende

Strategisk rådgivning sikrer systematisk fokus på din virksomheds kommunikation og markedsføring. I disse år går udviklingen stærkt, så du skal lægge fornuftige planer, der fastholder kunderne - og tiltrække nye. Jeg kender en del ejerledere, som ikke bryder sig om at...

Kunderejsen skal føles rigtig

Alle virksomheder bør interessere sig for den digitale kunderejse. Hvis du har en B2B-virksomhed, og sælger komplekse løsninger, bør du især spidse ører. Få styr på alle mellemstationerne; fra et menneske har brug for noget – til han/hun køber hos netop dig. Forestil...

Selvstændige kvinder og søstersind

Under radaren hjælper selvstændige kvinder hinanden på vej som aldrig før. Corona har boostet en tendens, som hverken B2B-virksomheder eller erhvervsfremmesystem har naturlig adgang til. Jeg har brugt en formiddag på telefonsnak med en medarbejder hos mit...

Hvad er lix ?

Hvad er lix ? En lix-beregner er din genvej til viden. For hvis du kender dit lix-tal, så ved du, om du skriver lette eller svære tekster. Der er alt for mange virksomheder, som skriver lange og knudrede tekster. Og det er et problem. For så har modtagerne svært ved...

Lav jeres egen e-mail-politik

Hurra for e-mails – men for pokker, hvor tager de meget af vores tid.Det er derfor en god idé, hvis din virksomhed har en e-mail-politik, for fælles spilleregler gør arbejdsdagen mere effektiv for alle. Samtidig sikrer en nedskreven e-mail-politik, at nyansatte...

Virksomhedens omdømme – Hvad tænker andre om din forretning?

Virksomhedens omdømme er vigtigt – men ved du, hvad andre siger og synes om den? Og fremstår din virksomhed troværdig? Hvis din virksomhed har en tydelig profil, er det let for omgivelserne at afkode, hvad den tilbyder. Derfor kan du med fordel undersøge: Hvad siger...

Generationsskifte – Bløde værdier er hård valuta

Generationsskifte er en øm tå, som små og mellemstore virksomheder bør tale om i god tid – ellers kan det gå grueligt galt. ”Nogle vil kalde det de lidt blødere værdier… Jeg vil lægge vægt på, at de er hårde nok til at kunne bringe selv veldrevne og gamle virksomheder...

Spilder du tid og penge?

Tid er penge. Hvis din virksomhed er travl, risikerer du og dine medarbejdere at træffe hurtige og forkerte beslutninger om kommunikation og markedsføring. For synlighed handler ikke kun om at fortælle en masse. Du skal fortælle det rigtige, så virksomheden fremstår...

Krisekommunikation – når budskaber er svære at give

Krisekommunikation kan undgås med god forberedelse. Husk, at kommunikationsstrategier skal laves i både med- og modgang. Hvis du skal informere om noget svært, fx en fyringsrunde, er det vigtigt, at du forbereder kommunikationen grundigt på forhånd, så du gør den...

Forstår dine leverandører, hvad du vil have?

Læg en strategi før I går i gang med at kommunikere og markedsføre. For hvis I ikke ved, hvad I vil, risikerer I at spilde tid på dårlige indsatser - og bruge penge på forkerte leverandører. Man kan ikke begynde at kommunikere noget om en virksomhed, før man ved, HVAD...

Kend kommunikationstrekanten

Kommunikationstrekanten hjælper dig med at forstå de tre områder, som SKAL hænge sammen for at du kan skabe professionel kommunikation Hvis du vil lave professionel kommunikation, er der tre overordnede områder, som du skal arbejde aktivt med:Hvis du arbejder...

Er din virksomhed lidt kedelig?

Skriver din virksomhed tekster, der ligner konkurrentens? Ja, sandsynligvis.For selv om de fleste danske virksomheder dagligt bruger det skrevne ord til at nå kunderne, forsømmer mange at vise via sproget, hvad de står for. Hvis man kunne smage ord, ville mange...

Hader du at holde tale?

Mange mennesker frygter at holde tale. Men det er en vigtig kompetence, som mange undervurderer, selv om det er et kraftfuldt virkemiddel. Her er hjælp til næste gang, du skal have medarbejderne med dig – eller vil slå på glasset til familiefesten. Forberedelse, når...

Sådan sælger du til den gule kundetype

Den gule kundetype vil have lette løsninger. De har nemlig så travlt med at yde omsorg for andre, at de er klar til at købe, hvis et produkt kan hjælpe dem hurtigt videre. Kender du typen? Altså hende (for det er ofte en kvinde) som har så travlt med at yde omsorg for...

Sådan sælger du til den røde kundetype

Selvstændige designere har som regel lækre produkter – men de kan have udfordringer med at sælge dem. En forklaring er måske, at de ikke er bevidste om, hvilken kundetype deres produkt appellerer til. Viden om kundetyper gør det nemlig markant lettere at ramme en...

Kommunikation for ejerledede virksomheder

Ejerledede virksomheder er interessante i forhold til kommunikation og markedsføring, fordi ejerens personlighed påvirker de valg, der træffes. Selv om en virksomhed er vokset med mange medarbejdere, har det betydning, om ejeren er udadvendt eller indadvendt  – og...

Forstår modtageren, hvad du vil opnå med din e-mail?

Hvordan sikrer du, at modtageren læser – og svarer på – din e-mail? "Hvordan skriver man en e-mail?" bliver jeg sommetider spurgt om. Altså ikke det helt konkrete om, hvordan man gør, men et bud på, hvordan en god e-mail skal være. Derfor får du her inspiration til,...

Vær obs på potentielle kriser i din virksomhed

Der skal være sammenhæng mellem, hvad din virksomhed SIGER, og hvad I GØR. Ellers kan I risikere, at hammeren falder. Ligger der mon potentielle kriser og ulmer hos jer? Så bør I kigge på krisekommunikation. Vi ser det jævnligt. Kriser i virksomheder eller hos...

Mødeadresse Jylland:
co-work | Bæredygtig Herning
Gl. Skolevej 1, 2. sal
7400 Herning

Mødeadresse Sjælland:
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg

Email, telefon og sociale medier
birgitte@retning.dk

Tlf 23 11 50 20

Jeg arbejder primært digitalt, og færdes især i Herning, Silkeborg og København. Connect gerne med mig på LinkedIn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. RETNING forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.