MP Denmark
Udfordring
Martin Pedersen Strømpefabrik (nu mp Denmark) startede i 1937 og har siden opbygget stor knowhow om strik: design, pasform og produktion.
Man havde imidlertid ikke fokus på branding, og efter finanskrisen i 2008 gennemlevedes en tur-bulent tid med markant nedgang i salget og skiftende ledelse. I 2013 tiltrådte en ny direktør, som revitaliserede virksomheden.
Løsning
Sammen med min samarbejdspartner, Design Concern, hjalp jeg den nye direktør, Morten Bundgaard, med at indkredse virksomhedens mission om at være international og passe til moderne familiers liv: mp Denmark creates healthy happy feet.
Næsten 90% af virksomhedens salg vedrørte på dette tidspunkt strømper til babyer/børn. Ønsket var at øge salget – også til voksne.
Vi anbefalede at definere målgruppen som ’børn og deres mødre’, fordi det gav et meget rent budskab og en anden position end de mange konkurrenter på markedet for ’strømper til kvinder’.
Resultat
Kommunikationsstrategi og –plan, som afklarede virksomhedens dna og definerede retningen for den fremadrettede kommunikation.
Virksomhedens navn blev ændret til mp Denmark, og der blev designet nyt logo med respekt for virksomhedens historie. Desuden udviklede vi en ny hjemmeside og designede en række andre elementer; herunder corporate videoer, som fortæller om mp Denmark og viser den spændende design-og innovationsproces, virksomheden har gennemgået.
”Hos mp Denmark har vi ændret fokus fra at være en traditionel strømpeproducent til at være markeds- og kundeorienteret. I processen har vi samarbejdet tæt med c:ommunicate og Design Concern og udviklet ny kommunikationsplatform, nyt navn, ny identitet med et tidssvarende logo samt et responsivt site og videoer.
Kort sagt har vi fået en rød tråd igennem alt, hvad vi kommunikerer. Det har skabt stor attention i markedet, nu er vi på forkant – også på det digitale område.”
CEO Morten Bundgaard, mp Denmark
Skal jeg også hjælpe din virksomhed med at arbejde strategisk og fokuseret med kommunikation?
Så læs mere her:
Kontor Jylland:
co-work | Bæredygtig Herning
Gl. Skolevej 1, 2. sal
7400 Herning
Mødeadresse Sjælland:
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg