Andersen & Stender A/S

Udfordring

Andersen & Stender A/S leverer tilbehør til mode- og tekstilbranchen. Virksomheden blev grundlagt i 1939, og er i dag en værdsat international tekstilpartner. Herfra sikres kunderne kvalitetsprodukter i form af lynlåse, tråd, knapper, indlægsmaterialer osv. – kombineret med rådgivning og sparring på højt niveau.
Virksomheden havde mange trofaste kunder, men var ikke kendt i en bredere kreds. Via en øget kommunikations- og salgsindsats ønskede man at blive mere synlig i markedet.

Løsning

Der blev igangsat et strategiforløb sammen med direktøren og hans nøglemedarbejdere, hvor vi fik afdækket virksomhedens identitet, udfordringer og muligheder. Det blev blandt andet tydeligt, at Andersen & Stender er kreative medarbejderes stærke rådgiver og sparringspartner. En del af kommunikationsstrategien blev derfor at sætte fokus på, hvordan Andersen & Stender gør det nemt at være kreativ – og nemt at vælge den kvalitetsmæssige og funktionelt rigtige løsning.
Dette budskab blev efterfølgende rullet ud via en ny hjemmeside og en række andre kommunikations- og markedsføringstiltag.

Resultat

Andersen & Stender A/S har i dag positioneret sig som en synlig partner i branchen, og er i dialog med flere potentielle kunder end nogensinde tidligere. Samtidig har man etableret nye arbejdsgange omkring kommunikation og markedsføring, så det nu er en del af virksomhedens kultur at fortælle omverdenen om alt det, den kan tilbyde.

 

”Forløbet har været meget udbytterigt og tiden er givet godt ud. Vi er blevet synlige for dem, vi gerne vil nå, og den nye profil har også gjort det lettere at rekruttere nye, dygtige medarbejdere, som kan bidrage til vores fortsatte vækst.”

Jacob Ryssel, CEO, Andersen & Stender A/S
www.andersen-stender.dk

www.andersen-stender.dk

Skal jeg også hjælpe din virksomhed med at arbejde strategisk og fokuseret med kommunikation?

Så læs mere her:

RETNING slagplan

Kontor Jylland:
co-work | Bæredygtig Herning
Gl. Skolevej 1, 2. sal
7400 Herning

Mødeadresse Sjælland:
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg

Email info@retning.dk

Tlf 23 11 50 20

CVR 30 10 82 80

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. RETNING forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.